Skolestart

Når du starter i 10.X, har første uge fokus på aktiviteter, hvor du lærer dine klassekammerater og skolen at kende. Ugen slutter med en introtur, der foregår i den vilde natur i cykelafstand fra skolen. Her vil man prøve aktiviteter og møde udfordringer, der ryster klassen sammen og sørger for, at skoleåret starter med højt humør.

Starter du i løbet af et skoleår, sørger vi altid for at der er to elever fra klassen, der tager godt imod dig og hjælper dig til rette på skolen.

Timeline.00 03 22 15.Still021

Hverdagen på Rønde Privatskole

På Rønde Privatskole har vi fokus på at gøre dig klar til de gymnasiale ungdomsuddannelser, derfor navnet 10.X. Det betyder, at du vil blive mødt af lærere, der har ambitioner på dine vegne. Lærere som lægger et niveau for undervisningen, der gør dig klar til at tage en gymnasial ungdomsuddannelse, når du afslutter 10.X. Vælger du en anden ungdomsuddannelse, vil du stadig opleve, at det faglige løft vil gavne dig fremadrettet.

Høj faglighed kan ikke stå alene. Derfor har vi i 10.X også stor fokus på elevernes trivsel og deres sociale udvikling. Det sker bl.a. gennem aktiviteter, hvor vi skaber tillid og tryghed i fællesskabet. det sker via gruppearbejde, fremlæggelser, projekter og studieturen.

Lektionsoversigt

Ture og udflugter

I 10.X vil der ud over introturen være en studietur. I skoleåret 2022-23 vil vi arrangere en studietur til USA. Indholdet af studieturen er tæt knyttet sammen med det faglige indhold i undervisningen, både før og efter turen. Her får du en fed fælles oplevelse med dine klassekammerater, hvor I sammen får indblik i global kultur. Desuden vil der i løbet af året være ture ud af huset både med fagligt og socialt indhold.

Roende Privatskole 2020 Web2 07141

Fokusfaget

På Rønde Privatskole vil vi gerne rumme ”det hele menneske” og dermed gøre vores elever livsduelige. Derfor vil vi gerne vise eleverne, hvad vi kan opnå og opleve sammen i naturen eller med undervisning på andre måder end traditionel klasse- og fagundervisning.

Vi har derfor fra skoleåret 2020/2021 indført Fokus fire lektioner pr. uge, som blandt andet indeholder mountainbike-ture, Snak og æd (mad over bål), vandringsture, vandaktiviteter, eksamensangstkursus, teknologiforståelse (STEAM), økonomistyringskursus og meget andet

Roende Privatskole 2020 Web2 07174
Roende Privatskole 2020 Web2 07125
Timeline.00 01 57 26.Still015

Nyttig info

Priser og ledige pladser

Venteliste

Når I udfylder et ansøgningsskema, bliver man automatisk optaget på venteliste. Elever optages umiddelbart i den rækkefølge, de er opført på skolens venteliste. Børn med søskende på skolen har dog fortrinsret. Det koster et engangsbeløb af 500 kr. at blive optaget på denne liste.

Indmeldelsesgebyr

Der skal betales et indmeldelsesgebyr på 4.400 kr. Dette beløb dækker startpakke med undervisningsmateriale, administrationsgebyr og skolepenge for juli måned det år eleven afslutter sin skolegang på Rønde Privatskole.

Månedlig udgift

Den månedlige udgift består af skolepenge og et ekskursionsgebyr. Der gives søskenderabat på skolepengene, 25 % på 2. barn og 50 % på hvert følgende barn. For 10. klasse 2020/21 er skolepengene 1683 kr. og ekskursionsgebyret 220 kr., så samlet 1903 kr. pr. måned.
Man betaler månedsvis forud i 12 måneder fra august til og med juli

Fripladstilskud

Der er mulighed for at søge friplads eller tilskud til skolepengene. Kontakt kontoret for at høre nærmere.

Prøver og karakterer

På Rønde Privatskole gives der karakterer i alle fag undtagen Fokus, da det er en vigtig at eleverne har en klar ide om hvor de står fagligt. Desuden har karaktererne en direkte indflydelse på elevernes mulighed for at vælge ungdomsuddannelse. Der gives karakter tre gange: november, januar og april.

10.X afsluttes med folkeskolens afgangsprøve FP10 i fagene: dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi. Der bliver desuden afholdt skriftlige terminsprøver i: dansk, tysk, engelsk og matematik. 

Vejledning

Om du er erklæret uddannelsesparat eller ej, så har du på Rønde Privatskole mulighed for personlig sparring med en uddannelsesvejleder. Normalt vil det kun de elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate der kan få dette. Vi mener at det er vigtigt med personlig faglig vejledning, så du er klædt bedst muligt på til at vælge den rette ungdomsuddannelse. Vejledningen sker i form af samtaler, telefonisk kontakt, møder med forældre og mere.

Transport

Rønde ligger centralt placeret på Djursland. Det tager ca. 25 min at komme til Rønde fra Aarhus Nord og ca. 35 min. fra Ebeltoft. Skolen ligger i 2 minutters gåafstand fra Rønde Busstation.

Der er 5 buslinjer, der kører til Rønde. Det er:
120 Rønde – Kolind – Grenaa
121 Ryomgård – Rønde – Knebel (- Helgenæs)
122 Rønde – Tirstrup (- Balle) – Trustrup – Grenaa
123 Aarhus – Rønde – Ebeltoft
217 Randers – Hornslet – Mørke – Rønde

Du kan finde aktuelle køreplaner på midttrafiks hjemmeside.

Skolen yder ikke tilskud til skolebuskort.

IT

Når du starter på Rønde Privatskole, skal du medbringe din egen computer. Vi anbefaler en Windows PC, eller en Mac, da de kan køre alt den software vi bruger på skolen. Hvis du bruger en Chromebook eller en iPad vil der være undervisningsforløb i fx matematik og fysik/kemi, hvor du ikke kan lave opgaverne på din egen enhed. 

Alt software, inklusiv Microsoft Office, får du af skolen, så det behøver du ikke selv at købe.

ABC håndbogen

Her kan du hente skolens ABC, hvor de vigtigste praktiske oplysninger om skolestarten og skolen kan findes. Oplysningerne er ordnet alfabetisk. Har du yderligere spørgsmål, må du meget gerne henvende dig til kontoret.

Følg med på Facebook
Følg med på Instagram