Roende Privatskole 2020 Web2 07352 (1)

Nyttig info

Konfirmation

Hvis jeres barn ønsker at blive konfirmeret i 7. klasse, bliver han/hun undervist sammen med din klasse. Undervisningen foregår i Bregnet Sognegård, som ligger i Rønde. Undervisningen foregår i to lektioner enten om morgenen eller eftermiddagen. Konfirmationen foregår i Bregnet Kirke.

Konfirmationsdatoerne bliver offentliggjort på sognets hjemmeside.

Man har dog altid mulighed for at blive konfirmeret i sit eget sogn efter aftale med præsten i Thorsager-Bregnet-Feldballe sogn. Der afholdes fælles morgenmadsspisning på Blå mandag kl. 9.00 Herefter går klasserne hver for sig på Blå mandag. Selvom man ikke bliver konfirmeret, deltager man denne dag.

Konfirmationstider 2024 kan ses her

Konfirmationstider 2025 kan ses her

Ferieplan

Elevernes ferieplan på Rønde Privatskole

2023-24

2024-25

Transport

Rønde ligger centralt placeret på Djursland. Det tager ca. 25 min at komme til Rønde fra Aarhus Nord og ca. 35 min. fra Ebeltoft. Skolen ligger i 2 minutters gåafstand fra Rønde Busstation.

Der er 5 buslinjer, der kører til Rønde. Det er:

120 Rønde – Kolind – Grenaa
121 Ryomgård – Rønde – Knebel (- Helgenæs)
122 Rønde – Tirstrup (- Balle) – Trustrup – Grenaa
123 Aarhus – Rønde – Ebeltoft
217 Randers – Hornslet – Mørke – Rønde


Du kan finde aktuelle køreplaner på midttrafiks hjemmeside.


Skolen yder ikke tilskud til skolebuskort.

Prøver og karakterer

På Rønde Privatskole gives der karakterer i alle fag, undtaget fokus i 10.X. Der gives karakterer to gange i 7. klasse og 3 gange i 8.-10. klasse. Karaktererne bliver brugt i det daglige arbejde til at give eleverne en ide om hvor de står fagligt, og har også en indflydelse på hvilken ungdomsuddannelse man kan vælge.

Rønde Privatskole deltager ikke i de nationale tests, men lærerne bruger i deres undervisning tests til at evaluere elevernes faglige kunnen.

Termins- og årsprøver
Hvert år aflægger vores 9. og 10. årgang skriftlige terminsprøver. Prøverne svarer til 9. og 10. klasses skriftlige afgangsprøver. Det gør de for at være forberedte til afgangsprøven med den nyeste prøveforhold. Derudover har deres lærere et helt præcist grundlag for at vurdere og vejlede eleverne.

Hvert år til juni aflægger vores 8. årgang årsprøve, som også svarer til 9. klasses afgangsprøver. Det betyder, at man allerede i slutningen af 8. klasse har en idé om, hvad der venter næste år.

UU Vejledning og skole/hjem

Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en forudsætning for en god skolegang. Derfor tager skolen hurtigt kontakt til hjemmet, hvis der opstår et behov for dette. Vi forventer også at I som forældre kontakter skolen, skulle der opstå en situation der kræver dette. I den daglige drift foregår kommunikation gennem SkoleIntra, og det er derfor vigtigt at man som forældre holder sig orienteret her.

Vi har tæt kontakt til kommunens ungdomsuddannelsesvejledning. Studievejlederen Kristian Larsen er i udgangspunktet på skolen hver uge.

Vejledningen består af den løbende skole- og erhvervsvejledning samt anvisning af pladser i erhvervs- og uddannelsespraktikken. Vejlederen bistår sammen med klasselæreren ved tilmeldingen til ungdomsuddannelserne.

UU-vejleder Kristian Larsen kan kontaktes på tlf. 2167 5347 eller via mail: krila@syddjurs.dk

Elev- og forældreråd

Elevråd

Hver klasse vælger en elevrepræsentant og en suppleant, som mødes ca. hver anden måned med en lærer. Her diskuteres undervisningsforhold, skolens rammer og det sociale liv. Man kan give sin mening til kende og blive hørt.

Forældreråd

I alle klasserne vælges et forældreråd hvert år ved forældremødet i starten af september. Klasserådet består af 3-5 forældre, som samarbejder med klasselæreren.

Eksempler på forældrerådets opgaver:

At planlægge og lave arrangementer af social karakter for klassen og forældrene såsom hyttetur, julekomsammen, biograftur, fællesspisning i forbindelse med skolefest.

I 7. klasse er planlægning af blå mandag efter konfirmationen en fast opgave og i 8. klasse vil der typisk være nogle opgaver omkring udveksling og et samarbejde omkring de unges forhold til alkohol. I 9. og 10. klasse vil en fest efter sidste skoledag være noget som forældrerådet arbejder med.

Forældrerådet kan også oprette en klassekasse, så de har nogle midler til at afholde arrangementer. Eleverne kan også være med til at planlægge arrangementerne fx i klassens tid, hvor klasselæreren kan være med til at facilitere processen.

At nye elever og deres forældre bliver inkluderet i klassens sociale arrangementer.

I forbindelse med afholdelse af forældremøder, kan det både være forældre og skole som kommer med input til emner, der er relevante for klassen.

Får medlemmer af forældrerådet henvendelser om personligt oplevede skolerelaterede problemstillinger, bør de henvise til lærerne eller skolens ledelse.

IT

Når du starter på Rønde Privatskole, skal du medbringe din egen computer. Vi anbefaler en Windows PC, eller en Mac, da de kan køre alt den software vi bruger på skolen. Hvis du bruger en Chromebook eller en iPad vil der være undervisningsforløb i fx matematik og fysik/kemi, hvor du ikke kan lave opgaverne på din egen enhed.

Alt software, inklusiv Microsoft Office, får du af skolen, så det behøver du ikke selv at købe.

ABC håndbogen

Her kan du hente skolens ABC, hvor de vigtigste praktiske oplysninger om skolestarten og skolen kan findes. Oplysningerne er ordnet alfabetisk. Har du yderligere spørgsmål, må du meget gerne henvende dig til kontoret.

Følg med på Facebook
Følg med på Instagram